http://www.nkrs.no/jh_kurs/th_gloss.htm#treenigheten


Treenigheten
Standard-ord som brukes for å uttrukke den tanke at Gud 
er én Gud og samtidig tre personer - Faderen, Sønnen og 
Den Hellige Ånd - derav ordet "Tre-enighet". To av de 
oldkirkelige bekjennelse behandler dette utførlig. Se Den 
nicenske trosbekjennelse og Den athanasianske trosbekjennelse. 
Også den lutherske bekjennelsen Confessio Augustana, 
artikkel I sier noe mer om hvordan treenigheten er å oppfatte.



http://groups.google.com/groups?hl=en&lr=lang_da|lang_en|lang_no|lang_sv&ie=UTF-8&oe=UTF-8&th=6b24e5b29a7c0f97&seekm=RSZk8.11460%24TU3.299576%40news4.ulv.nextra.no#link31

>>Smith's Åbenbaring forekommer mig lidt uforståelig,
>>idet han hævder at se Jahve selv sammen med Jesus.
>>
>Som jeg har forstået det, går
>du ind for begrebet "treenigheden", og derfor kan jeg godt
>forstå, at det kan være vanskeligt at spalte dette begreb
>op i tre forskellige personer, nemlig Gud Faderen, Sønnen
>Jesus Kristus og Helligånden.
>
Hvorfor snakker vi om 'enighed imellem tre, hvis
det alene drejer sig om et enkeltstående væsen?
Så var det ingen sag at holde Jesus for nar,
når han talte om sin far i Himlen...

Jeg er ikke så meget inde i teologiken,
at jeg kender de lærdes kanonindstillig.

-Men jeg skønner det ville være synd for
Helligånden, om ingen lod sig mærke med
en sådan kilde til inspiration, der
lutrer sindets malm og kalder frem de
gyldne talenter, som verden lod hånt om.

Som troende lytter vi gerne til eventyr
om Guds kraft og herlighed. Mangler vi
noget i livet -og plager os den tomhed,
må det skyldes helligåndens fravær.

>"Her kommer så den officielle forklaring på,
> hvordan det kan være muligt at se Guds åsyn
> og leve:"
> "Der er tydeligvis noget galt"...
>
Ja, det får vente lidt med åbenbaringen.
Men slige formularer har jeg det ofte lidt
svært med. En henvisning til Johs.Ev.1,18
gør dog nogenlunde følgende klart:..
(A står for * og alt i parantes}

1.) Ingen har nogensinde set Gud{!}
2.) Den enbårne {søn af Gud},
a.) som {er ét med} Gud og
b.) som *er i {Guds} favn,
c.) {} er blevet {Guds} tolk.

1.) Hvad enten vi opfatter det således
at Gud simpelthen er usynlig -hvad
andetsteds jo siges- eller ej, kan
vi nok af vers 12-17 udlede flg:..

2.) Guds børn blev ikke født af kødets lyst
-ejheller af mands vilje; men af Gud[s].
De blev just avlet i Det Godes hensigt:
I nåden og sandhedens (v.17) interesse!

1.) At hensigten ikke skulle være til at
få øje på, kan vel næppe skille os ad...
Og indholdet af den lidt firekantede
parantes her ovf. er kun et lille vink.

a.) At sønnen er ét med Gud og bevaret i
b.) Guds hjerterum skal end ikke betvivles.
Thi Jesus er hans øjesten og ønskebarn.

c.) At han er blevet Guds tolk belyses
på glimrende vis i Johs.Åb.3,14 derved:
Som talsmand er han 'det sanddru vidne
-som arvtager, skaberværkets grundsten.

3.) Nu spøger dét med Ånden vel stadig...
Men udtrykket "ordet blev kød" (v.14)
kan i det mindste forstås på to måder
-af hvilke den ene skal fremhæves her:

Vi kender (ikke for det gode) nok den
gamle talemåde, at 'kødet har en tanke.
Det modsatte kan vel udtrykkes ved,
at noget giver stof til eftertanke...

Det sande jeg består af erkendelse.
Og denne funktion er Åndens virke.